Indskolingslærer til Strandvejsskolen (tidsbegrænset)

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Vi laver skole sammen – vil du være med?

Strandvejsskolen søger en engageret og relationsstærk indskolingslærer, der har lyst til at blive en del af vores fællesskab. Stillingen er en tidsbegrænset stilling i indskolingen fra august 2026 til juli 2027.

Om stillingen
Du skal varetage timer på 1.-6. klassetrin, og du vil desuden få Co-teaching lektioner. Vi ser det som en stor bonus, hvis du har engelsk, natur/teknik eller musik som linjefag.

Vi søger en lærer, som

  • brænder for at undervise
  • har stærke relationskompetencer og kan møde eleverne med tydelighed, omsorg og engagement
  • kan indgå i et tæt samarbejde med kolleger, forældre og skolens øvrige personale
  • har lyst til at være en aktiv del af skolens fællesskab, hvor vi løfter i flok

Vi tilbyder

  • en skole, hvor vi lægger vægt på fællesskab, samarbejde og trivsel – både for børn og voksne
  • en engageret medarbejdergruppe, der arbejder ud fra princippet ”vi laver skole sammen”
  • elever, der er nysgerrige, glade og klar til at lære
  • en arbejdsplads med fokus på både faglighed og trivsel

Om Strandvejsskolen
Strandvejsskolen er en folkeskole med ca. 570 elever, beliggende i naturskønne omgivelser tæt på vandet. Vi er stolte af vores stærke fællesskab, hvor vi samarbejder på tværs for at skabe de bedste rammer for elevernes læring og trivsel.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Tiltrædelse 1. august 2026. Stillingen er fuld tid og har en varighed af et skoleår (tidsbegrænset ansættelse).

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Vil du vide mere?
Kontakt skoleleder Ulrikke Wandler på 33 66 79 00 eller vf4m@kk.dk.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 29. maj 2026
Vi glæder os til at høre fra dig – og til at lave skole sammen med dig.